Efter tre arbejdsdage på det alternative klimatopmøde i DGI-byen er 70 ngo- og græsrodsorganisationer nået frem til et endeligt udkast til den såkaldte Klimaforum-deklarationen.
Klimaforum er navnet på det alternative topmøde.
Deklarationen, der kræver kompensation for klimagælden på 200 milliarder dollar og en C02-reduktion på 40 procent i 2020, har igennem seks måneder været debatteret både på nettet via onlineforums og via e-mailudveksling mellem organisationernes talsmænd. En af de ledende tovholdere i processen, Geoffrey Neburu fra Kenya, mener, at deklarationen er folkets stemme.
- Klimaforum-deklarationen tilbyder et alternativt synspunkt til det, som COP15 politikerne vil komme frem til. Det er en deklaration, en demokratisk stemme, der er udarbejdet på vegne af medlemmer fra organisationer over hele verden, siger Geoffrey Neburu.
Ud over CO2-reduktioner og kompensation, er det også vigtigt, at politikerne i Bella Center skriver under på en juridisk bindende aftale, understreger Geoffrey Neburu
- Vi forlanger, at politikerne ved klimatopmødet skal forpligte sig til en juridisk bindende aftale, da alt andet vil være varm luft. De folk, der står bag denne her deklaration vil have handling nu, siger Geoffrey Neburu.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde