Klimaløfter knækker: Drømmenes tid for klimapolitikken er forbi

Tiden, hvor klimapolitik gik ud på at sætte høje mål til fremtidig indfrielse, er forbi.

Nu bliver målene vurderet på, om de kan stå eller falde – og i den seneste store uges tid er flere markante klimaløfter knækket.

Klimaminister Lars Aagaard (M) har nedgraderet regeringens store mål om at få opført ni gigawatt havvind i 2030 til to-tre gigawatt i stedet.

Ligeledes er ambitionerne for en firedobling af landvind og solceller i samme år markeret urealistisk, og det er målet om produktionen af grønne brændstoffer også.

- Vi konstaterer nu, at så fantastisk har verden på kort sigt ikke udviklet sig, sagde Lars Aagaard til Ritzau efter neddroslingen af ambitionerne.

Dertil kommer, at den længe ventede CO2-afgift, der trådte i kraft 1. januar, efter blot en måned blev neutraliseret for fiskerierhvervet, der ifølge regeringen har problemer med at omstille dieselbådene.

Nok står regeringen fast på, at vejen til opfyldelsen af klimamålet for 2030 stadig holder vand.

Men den vej er fuld af huller, som omstillingen kan falde i.

Tænketanken Concito har lavet nye beregninger af Danmarks klimapolitik, hvor man har simuleret opnåelsen af 2030-målet.

Resultatet er, at der kun er 20 procent chance for, at målet indfris.

De 80 procent risiko for fiasko skyldes, at der er et utal af klimatiltag inden for alle sektorer, der skal lykkes på samme tid, samme år.

- Som politiker skal man være meget bevidst om, at der lige nu lurer en stor risiko for, at man ikke når 2030-målet.

- Og hvis man så oveni lægger en politisk vaklen, er den risiko endnu større, siger Torsten Hasforth, cheføkonom hos Concito.

Han fremhæver som eksempel, at der er 17 forskellige klimatiltag i landbrugets omstilling, der skal lykkes samtidig.

Der er ingen tvivl om, at nogle klimatiltag – selv med god politisk vilje – vil blive forsinket. Regeringen har eksempelvis stor interesse i udbygningen af vedvarende energi, selv om den bliver forsinket af blandt andet markedsårsager.

Hvis målet skal nås, er der dog ikke plads til politisk vaklen som med den neutraliserede CO2-afgift for fiskeriet, siger Torsten Hasforth.

- Hvis det, hver gang man møder modstand, falder ud til fordel for lavere reduktioner, er det helt sikkert, at man ikke kommer helt i mål, siger han.

Den seneste tids sænkede mål kommer dog ikke bag på professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet.

Der er blot tale om, at virkeligheden har ramt Folketinget.

Udviklingen er forudsigelig, når man holder de høje målsætninger op mod markedsudviklingen, mener han.

- Det er forudsigeligt på den måde, at de politiske mål har været sat for højt, og nu kommer realitetstjekket ind og giver en korrektion, siger han.

Brian Vad Mathiesen har dog alligevel is i maven. Ikke alt for den grønne omstilling er så kritisk, som det kan se ud.

Der er 65 procent sol- og vindenergi i elsystemet og masser af projekter, der "hopper og danser" for at blive realiserede. Varmesektoren udfaser fossil energi, og i transportsektoren overgår udviklingen for elbiler alle forventninger.

- Ikke alt fejler, selv om meget af den politiske debat giver indtryk af, at vi er i en krisetid for den grønne omstilling. Det er ikke min opfattelse, siger han.

/ritzau/