Klimaløfter knækker: Drømmenes tid for klimapolitikken er forbi
Klimaminister Lars Aagaard har måttet nedjustere flere store klimamål den seneste uges tid. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Klimapolitikken drejer sig ikke længere om at sætte høje mål, men om at indfri dem. Den seneste uge har budt på aflyste klimamål, efter virkeligheden har ramt.
Ritzau RitzauRasmus Svaneborg, Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Tiden, hvor klimapolitik gik ud på at sætte høje mål til fremtidig indfrielse, er forbi.
Nu bliver målene vurderet på, om de kan stå eller falde – og i den seneste store uges tid er flere markante klimaløfter knækket.
Klimaminister Lars Aagaard (M) har nedgraderet regeringens store mål om at få opført ni gigawatt havvind i 2030 til to-tre gigawatt i stedet.
Ligeledes er ambitionerne for en firedobling af landvind og solceller i samme år markeret urealistisk, og det er målet om produktionen af grønne brændstoffer også.
- Vi konstaterer nu, at så fantastisk har verden på kort sigt ikke udviklet sig, sagde Lars Aagaard til Ritzau efter neddroslingen af ambitionerne.
Annonce
Dertil kommer, at den længe ventede CO2-afgift, der trådte i kraft 1. januar, efter blot en måned blev neutraliseret for fiskerierhvervet, der ifølge regeringen har problemer med at omstille dieselbådene.
Nok står regeringen fast på, at vejen til opfyldelsen af klimamålet for 2030 stadig holder vand.
Der er ingen tvivl om, at nogle klimatiltag – selv med god politisk vilje – vil blive forsinket. Regeringen har eksempelvis stor interesse i udbygningen af vedvarende energi, selv om den bliver forsinket af blandt andet markedsårsager.
Annonce
Hvis målet skal nås, er der dog ikke plads til politisk vaklen som med den neutraliserede CO2-afgift for fiskeriet, siger Torsten Hasforth.
- Hvis det, hver gang man møder modstand, falder ud til fordel for lavere reduktioner, er det helt sikkert, at man ikke kommer helt i mål, siger han.
Den seneste tids sænkede mål kommer dog ikke bag på professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet.
Der er blot tale om, at virkeligheden har ramt Folketinget.
Udviklingen er forudsigelig, når man holder de høje målsætninger op mod markedsudviklingen, mener han.
- Det er forudsigeligt på den måde, at de politiske mål har været sat for højt, og nu kommer realitetstjekket ind og giver en korrektion, siger han.
Brian Vad Mathiesen har dog alligevel is i maven. Ikke alt for den grønne omstilling er så kritisk, som det kan se ud.
Der er 65 procent sol- og vindenergi i elsystemet og masser af projekter, der "hopper og danser" for at blive realiserede. Varmesektoren udfaser fossil energi, og i transportsektoren overgår udviklingen for elbiler alle forventninger.
- Ikke alt fejler, selv om meget af den politiske debat giver indtryk af, at vi er i en krisetid for den grønne omstilling. Det er ikke min opfattelse, siger han.
/ritzau/
Tilbageskridt for klimaet
* Flere klimatiltag er blevet droslet ned den seneste tid.
* Målet om at opføre ni gigawatt havvind i Nordsøen er skaleret ned til to-tre gigawatt.
* Målet om at firedoble den vedvarende energiproduktion på land med solceller og vindmøller er ikke længere realistisk, siger klimaministeren.
* Det samme gør sig gældende for målet om, at Danmark i 2030 skal have fire-seks gigawatt elektrolysekapacitet til at producere grønne brændstoffer gennem Power-to-X-produktioner.
* CO2-afgiften for fiskeriet er blevet neutraliseret med en tilsvarende tilbagebetaling efter blot en måned.
Seneste artikler
Tre NFH-spillere udtaget til landsholdet
- Som at tisse i bukserne: Har fundet 184 millioner kroner i næste års budget
De kom, så - og skred igen
Fortsætter eftersøgningen efter Maibritt
NFH stryger direkte til tops: Storsejr med kedelig bismag
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt