Den afgående klimachef Thomas Becker er ikke den eneste, der har haft rod i regnskaberne.
Der har været omfattende rod i økonomien i hele klimaminister Connie Hedegaards (K) ministerium, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Det viser en rapport fra Rigsrevisionen, som avisen har fået aktindsigt i.
Her fremgår det, at Connie Hedegaard allerede i december 2008 fik Rigsrevisorernes næsthårdeste grad af kritik for at have rod i såvel ministeriets rejse- og repræsentationsudgifter som den generelle regnskabsførelse.
"Generelt fandt Rigsrevisionen mange fejl og mangler i de gennemgåede bilag", konkluderes der blandt andet i rapporten.
Rapporten tegner samtidig et billede af rod i blandt andet bilag til rejser, middage, repræsentation, momsafregning og bogføring. Rigsrevisionen påpeger samtidig mangler i Connie Hedegaards egne rejseudgifter.
Derfor bliver ministeriet gransket endnu en gang af Rigsrevisionen, som i sidste uge indledte en ny gennemgang af Klimaministeriet.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker