De Konservative kritiserer nu regeringspartneren Venstre og Dansk Folkeparti for at tage kirkerne som "gidsler" i klimadebatten.
Kritikken kommer, efter at de to partier har krævet, at integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) sætter en stopper for kirkernes planer om at ringe med klokkerne i forbindelse med klimatopmødet i december i København.
De Konservatives klimaordfører, Per Ørum Jørgensen, støtter imidlertid beslutningen om at ringe med klokkerne, når verdens ledere mødes søndag den 13. december.
- Jeg mener, at Dansk Folkeparti og Venstre tager kirkerne som gidsel i en klimaskeptisk politisk kamp. Grundlæggende synes jeg, det er fint, hvis folkekirken er engageret i klimasagen. Hvis ikke temaer som bæredygtighed, ansvar for de kommende generationer og klodens fremtid optog den danske folkekirke, så havde vi da for alvor et problem, siger Per Ørum Jørgensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker