Klokken 16 har 38,6 procent stemt om EU-retsforbeholdet
Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Der ventes traditionen tro et stort rykind på afstemningsstederne, når vælgerne får fri fra arbejde.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Fire timer inden valgstederne lukker efter folkeafstemningen om det danske EU-retsforbehold, har 38,6 procent af vælgerne sat deres kryds.
Det viser en rundspørge, som Ritzau klokken 16 foretog hos valgsteder og kommuner, der tilsammen repræsenterer 413.928 stemmeberettigede vælgere.
Det er ottende gang, at vælgerne stemmer om et spørgsmål om EU-samarbejdet, og valgdeltagelsen ved de tidligere folkeafstemninger viser, at de har haft meget varierende greb i vælgerne.
Valgdeltagelsen ved folkeafstemningen ligger klokken 16 11 procentpoint under deltagelsen på samme tidspunkt i en lignende rundspørge, som Ritzau lavede ved folketingsvalget i juni.
I juni havde lige under halvdelen af vælgerne stemt på det tidspunkt.
Annonce
Valgforsker Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet, vurderer, at valgdeltagelsen klokken 16 tyder på en bedre valgdeltagelse end forventet på forhånd.
- Vi når ikke helt op på folketingsniveau, men bestemt over resultatet fra afstemningen om patentdomstolen, da omkring 56 procent stemte, siger Kasper Møller Hansen til Ritzau.
- Der rigtig mange danskere, der har været henne og stemme i løbet af dagen, og nu er de begyndt at få fri fra arbejde rundt omkring, så vi får nok et rykind på valgstederne hen mod klokken otte, siger han.
- Det kan betyde, at vi ender på en flot valgdeltagelse på den anden side af 60 og måske nærmere de 70, siger Kasper Møller Hansen.
Folketingsvalget i juni endte med en valgdeltagelse på 85,8 procent.
Afstemningen om patentdomstolen i 2014 endte med en valgdeltagelse på 55,9 procent, hvilket er temmelig lavt efter danske forhold.
Afstemningen om Amsterdamtraktaten, der forberedte EU's udvidelse og gjorde blandt andet Schengensamarbejdet og asyl- og indvandringspolitikken overstatsligt, fik 76,2 procent af vælgerne hen at stemme.
Folkeafstemningen i 2000 om ja eller nej til euroen fik hele 87,6 procent af vælgerne til stemmeurnerne.
Klokken 16 har 38,6 procent stemt om EU-retsforbeholdet Foto: POLFOTO/Jens DreslingPOLFOTO/Jens Dresling
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde