Vælgerne ved først den 17. november, om flere kommuner får rødt styre de næste fire år. Kommunalvalget afgøres af lokale spørgsmål i de 98 kommuner og 5 regioner. Vælgerne sætter ikke deres kryds ligesom til folketingsvalget.
Det siger Rudersdals borgmester, Erik Fabrin (V), som er formand for Kommunernes Landsforening (KL).
Han er ikke bekymret over Rambølls måling for Morgenavisen Jyllands-Posten om, at hver tredje vil stemme socialdemokratisk, mens SF fordobles til 14,3 procent af stemmerne ved kommunalvalget.
- Det er en undersøgelse. Vi må frem til valget og se, hvad det giver, siger han.
Hvis KL får rødt flertal, ændrer det ikke KL's forhold til regeringen for eksempel i de årlige budgetforhandlinger, mener Erik Fabrin.
- Vi er en paraplyorganisation for alle kommuner uanset partifarve. Vi arbejder efter konsensus. Bestyrelsen har arbejdet rigtig fint sammen om de fælles opgaver, mener han.
Erik Fabrin afviser, at Venstres partitop er usynlig i valgkampen. Næstformanden, skatteminister Kristian Jensen, besøger således alle kommuner, siger han.
Han er enig i, at velfærd er hovedtema ved valget som vist i en undersøgelse blandt 2500 vælgere i LO's Ugebrev A4.
- Det er jeg helt overbevist om. En masse undersøgelser viser, at de såkaldte velfærdsområder - folkeskole, ældreomsorg og daginstitutioner - især har vælgernes interesse. Her slår det lokale igennem. Borgerne er ikke interesseret i, om det er rødt eller blåt, men om det virker, siger Erik Fabrin.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker