Knap hver fjerde af regeringens lovforslag overskrider deadline

Næsten hver fjerde af regeringens lovforslag i folketingsåret 2023-2024 er fremsat efter 1. april og dermed for sent ifølge Folketingets egne retningslinjer.

Det drejer sig om 42 ud af 188 lovforslag, 22,3 procent. I halvdelen af tilfældene har ministeren ikke givet en begrundelse for den sene fremsættelse af forslaget.

Det viser en undersøgelse, Folketingets Administration har gennemført, og som nu får formand for Folketinget Søren Gade (V) til at sende en alvorlig opsang til regeringen i et brev, der er stilet til statsminister Mette Frederiksen (S).

I retningslinjerne hedder det, at lovforslag skal fremsættes senest 1. april, så man kan regne med, at de kan gennemføres i det pågældende folketingsår.

Søren Gade skriver i brevet, at han har et håb om, at ministerierne øger fokus på at overholde frister og retningslinjer, så der fremover ses væsentlig færre lovforslag fremsat efter fristerne.

- Et sådant øget fokus på tilrettelæggelse af lovgivningsarbejdet er efter min mening helt nødvendigt af hensyn til folketingsmedlemmernes arbejdsvilkår og offentlighedens inddragelse og for at sikre en ordentlig lovgivningsproces og lovkvalitet, skriver Gade i sit brev.

Meldingen kommer, kort efter at Folketingets partier ellers blev enige om at tage farten ud af lovpolitikken.

13. juni blev det meddelt, at alle partierne var enige om, at et lovforslag i det nye folketingsår - efter sommerferien - skal behandles mindst 40 dage i stedet for de nuværende 30.

Det har været en ambition for statsministeren at sænke farten, har hun flere gange sagt. Under den daværende S-regering i 2021 sagde hun ved Folketingets afslutningsdebat, at det gik for stærkt.

- Der er ikke ordentlig tid til refleksion og overvejelse, lød det fra statsministeren.

Men det er altså ikke lykkedes, mener Gade.

- Det samlede billede af undersøgelsen er desværre ikke videre positivt, skriver han i brevet.

Regeringen har flere gange fået kritik for at haste love og aftaler igennem.

Senest skete det med en ny aftale for iværksætteri. Fredag blev en aftale præsenteret, få dage efter at regeringen havde fremlagt sit udspil, og det fik De Konservatives formand, Mona Juul, til tasterne:

- Vi ventede i næsten 4 år på iværksætteri, og da der så endelig blev præsenteret et udspil, kunne det ikke gå hurtigt nok med at få lukket en aftale. Det dur ikke. Det sprint, regeringen er i gang med her op til sommerferien, kommer til at koste på de vigtige detaljer, skrev hun mandag på det sociale medie X.

/ritzau/