Det skal ikke længere automatisk give syv dages fængsel at gå med en kniv, hvor bladet er for langt.
Regeringen har fået en stribe aftaler på plads for at ophæve den tidligere regerings beslutninger på rets- og udlændingeområdet.
Det gælder bedre forhold til asylansøgere, afskaffelse af skærpet toldkontrol, højere kriminel lavalder og en lempelse af knivloven.
Både Enhedslisten og Liberal Alliance er med i aftalen med regeringen af Socialdemokraterne, De Radikale og SF.
Asylansøgere, også afviste asylansøgere, som ikke kan sendes hjem, skal have bedre mulighed for at bo og arbejde uden for asylcentrene efter seks måneder. Hvordan det konkret skal foregå, skal embedsmænd nu komme med forslag til.
Justitsminister Morten Bødskov (S) kalder aftalen et opgør med den tidligere regerings symbolpolitik.
Den kriminelle lavalder, som den tidligere regering sænkede til 14 år, skal tilbage til 15 år.
Den permanente toldkontrol ved grænserne skal også føres tilbage til tiden, inden den tidligere regeringen skærpede toldkontrollen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker