Knuth som minister: Blev ikke ringet op
OPDATERET: Marcus Knuth er beæret over, at han har været nævnt som ministeremne.
Det lokalvalgte folketingsmedlem Markus Knuth (V) blev hen over tirsdag aften og onsdag morgen nævnt hos flere medier, som værende en mulig afløser efter Carl Holst tirsdag trak sig som forsvarsminister.
Marcus Knuth blev nævnt sammen med to øvrige venstrefolk: Jacob Jensen og Jakob Ellemann-Jensen. Først onsdag formiddag kom buddet om Peter Christensen, som blev det endelige valg statsminister Lars Løkke Rasmussen traf i forbindelse med ny forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde.
Tidligt onsdag morgen fortalte Marcus Knuth, at han ikke er blevet ringet op af Lars Løkke Rasmusen og ikke forventede, at få forsvarsministerposten.
- Men jeg er da dybt beæret over efter kun at have siddet i Folketinget i tre måneder, at der er flere medier, som nævner mig som en kandidat, siger Marcus Knuth, som har en lang karriere i forsvaret bag sig.
Da udnævnelsen af Peter Christensen kom, var Marcus Knuths tilfreds med valget.
- Peter Christensen er en af venstres meget erfarne politikere og han har et godt renommé som tidligere skatte- og finansordfører i partiet.
Peter Christensen blev ikke genvalgt til Folketinget ved valget i juni.
- Det skyldes helt bestemt, at DF gik voldsomt frem i den sønderjyske valgkreds, mener Marcus Knuth., som også mener, at valget af en minister uden for Christiansborg betyder, at Lars Løkke Rasmussen dermed ikke behøver, at foretage en større rokade i partiets ordførerskaber i den relative nye folketingsgruppe.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker