København-borgmester forlader debatmøde efter positiv coronatest
Sisse Marie Wellings (SF) portræt hænger i øjeblikket på valgplakater rundt om i København, men den ægte vare må vælgerne undvære i den kommende tid, fordi hun er blevet testet positiv for coronavirus. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Københavns sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) er coronaramt tre uger før kommunalvalg.
Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Sisse Marie Welling (SF) måtte tirsdag aften forlade et debatmøde, fordi hun fandt ud af, at hun var blevet testet positiv for coronavirus.
Det skriver TV 2 Lorry, der onsdag har været i kontakt med hende.
I en kommentar på Facebook uddyber Sisse Marie Welling, der er færdigvaccineret.
- Jeg er glad for, at det blev fanget, inden jeg begyndte at få symptomer - og dermed forhåbentlig inden jeg har smittet nogen.
- Det er hamrende ærgerligt, at jeg ikke kan komme ud og møde jer - men det vigtigste er, at vi passer på hinanden, skriver hun.
Der er kommunalvalg 16. november, hvor Sisse Marie Welling håber på et godt valg for SF, som hun er politisk leder for i hovedstaden.
Hendes valgkamp går ikke i stå, selv om hun ikke fysisk kan møde vælgerne i den kommende tid.
- Imens arbejder jeg på at få sat et online vælgermøde op og lave noget åben spørgetid med jer, inden jeg igen - lige om lidt - er tilbage på gader og stræder, skriver hun til sine følgere.
Sisse Marie Welling fik 5.254 personlige stemmer ved kommunalvalget for fire år siden.
Hun blev efter valget sundheds- og omsorgsborgmester i København.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker