Københavns Kommune regner med at have færdigbehandlet en byggeansøgning fra Fields inden for et par måneder, så det står klart, hvordan Dansk Supermarkeds Bilka-afdeling for dagligvarer begrænses til den lovlige størrelse.
Det oplyser administrerende direktør i kommunens teknik- og miljøforvaltning Hjalte Aaberg.
- Vi vil hurtigt tage kontakt til Fields og bede dem om en byggeansøgning med forslag til, hvordan de vil lovliggøre det, siger Hjalte Aaberg.
Kommunen har ikke på forhånd lagt sig fast på konkrete krav til, hvordan den 13.000 kvadratmeter store Bilkabutik skal omdannes.
Imens siger De Samvirkende Købmænds direktør, John Wagner, at det er op til kommunen at afgøre, hvordan ombygningen skal foretages, når bare Bilkas dagligvareafdeling bliver helt adskilt helt fra resten af centret.
- Vi kræver ikke, at der skal bulldozere på. Det skal bare være sådan, at dagligvarebutikken adskilles, så den ikke er større end de lovlige 3500 kvadratmeter.
- Og så man skal ud gennem en kasse for at komme ind i en anden butik, siger John Wagner.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker