Københavns Kommune skal ikke acceptere, at regeringen gang på gang forhindrer politiske løsninger, som der er flertal for i hovedstaden.
Derfor foreslår Enhedslisten nu, at kommunen efter valget nedsætter en juridisk specialgruppe, som skal finde kreative smutveje i lovgivningen på de områder, hvor København er i konflikt med VK-regeringen.
- Uanset om det drejer sig om vores problemer med trængsel og miljø eller om kampen mod banderne, så stiller regeringen sig på tværs. Det er os københavnere, der står med problemerne, og derfor synes jeg, vi skal være parate til i langt højere grad at lægge arm med regeringen og forsøge at finde måder at omgå regeringens forhindringer, siger Københavns socialborgmester og spidskandidat for Enhedslisten, Mikkel Warming.
Socialborgmesteren peger blandt andet på striden om København Kommunes ønske om at bygge billige almennyttige boliger ved at sælge kommunale byggegrunde under markedspris, og om ønsket om at indføre bompenge ved kommunegrænsen.
Mikkel Warming understreger, at han ikke lægger op til, at Københavns Kommune skal bryde loven.
- Det handler om at kortlægge, om der findes smuthuller, vi kan udnytte på de mange områder, hvor regeringen lægger os hindringer i vejen, og så handler det om at stå mere fast overfor regeringen, siger Mikkel Warming.
Enhedslisten vil stille forslaget om den juridiske specialgruppe, når Borgerrepræsentationen mødes efter kommunalvalget.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde