De københavnske politikere kræver nu en forklaring på, hvorfor millioner af kroner til kampen mod banderne aldrig er nået frem til Københavns Politi. Både Socialdemokraternes overborgmesterkandidat Frank Jensen og SF's spidskandidat ved kommunalvalget, børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard, kritiserer således, at det lokale politi ikke har fået del i de 50 millioner kroner, Folketinget i 2008 afsatte til en ekstraordinær indsats imod bander og rockergrupper.
- Det er helt uholdbart, at regeringen svigter Københavns Politi midt i bandekrigen, siger Frank Jensen.
Bo Asmus Kjeldgaard kalder det "en hån mod københavnerne" og en afsløring af, at det var bluff, da VK-regeringen lovede at hjælpe politiet i nærområderne.
- Der er brug for, at politiet kommer ud og går i nærområderne. Det kniber jo aldrig med politifolk, når der kommer kendisser til byen som for eksempel i forbindelse med OL-mødet, siger Bo Asmus Kjeldgaard.
Ifølge talsmanden for politifolkene i København, hvor bandekrigen har raset mest, har Københavns Politi således aldrig fået penge fra ekstrabevillingen.
- Der er afsat en pose penge til bandeindsatsen fra politisk side. Så er det da helt skævt, at vi ikke får del i dem på trods af de ekstremt mange ressourcer, vi har brugt på området, siger Claus Oxfeldt, formand for Københavns Politiforening, til Politiken.
Ifølge Claus Oxfeldt havde Københavns Politi forventet en kompensation på 8-9 millioner kroner for den ekstraordinære indsats mod bandekriminalitet i 2008.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned