Carlsberg har efter tilladelse fra Københavns Kommune brugt hovedstadens rådhus som kulisse til en reklamefilm for ciderdrikken Somersby.
Men nu viser det sig, at kommunen overtræder flere regler ved at kæde byens rådhus sammen med alkohol.
Københavns Kommune har nemlig en klar og vedtaget politik om, at Københavns Rådhus ikke må bruges til reklameformål.
Og som om, det ikke var nok, har Rådhusservice kun opkrævet 2000 kroner i leje fra produktionsselskabet Gobsmack, der har lavet filmen. Det er langt under markedsprisen og dermed konkurrenceforvridende.
Oplysninger kommer frem i et svar til SF's politiske ordfører Ayfer Baykal, der har spurgt ind til, hvorfor kommunen lader rådhuset bruge i en reklamefilm for alkohol.
Rådhusservice hører under Københavns Ejendomme, der er en del af Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Her erkender administrerende direktør Carsten Haurum, at Københavns Rådhus ikke skulle have været en del af en reklamefilm for alkohol.
- Det er stærkt beklageligt, at Kultur- og Fritidsforvaltningen har administreret i strid med udvalgets og Borgerrepræsentationens beslutninger, og der vil straks blive taget initiativ til en ændring af udlejningspraksis, således at der administreres i overensstemmelse vedtagne beslutninger, skriver han i svaret til Ayfer Baykal.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker