Københavnsk lokalformand forlader LA i protest
Liberal Alliance mister sit andet medlem på en uge. Lørdag holder partiet landsmøde i Aalborg.
Blot få timer før Liberal Alliances landsmøde er partiet blevet en lokalformand fattigere.
Det er lokalformanden i Liberal Alliance i København, Kim Løfholm, der forlader partiet.
Det skriver Politiken og Information.
Kim Løfholm forklarer overfor Politiken, at han melder sig ud, fordi partiledelsen ikke ville gå med til at gøre Rasmus Brygger, der er tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom, til partiets spidskandidat til Borgerrepræsentationen i København.
- Når en formand i en lokalforening i København ikke kan sætte sit eget hold til et kommunalvalg, så er det gået over grænsen, Kim Løfholm til Politiken.
- Derfor melder jeg mig nu ud af Liberal Alliance. Jeg har ikke længere den nødvendige frihed til at kunne udføre min opgave for Liberal Alliance.
- Jeg synes, at en lokalforening bliver overflødig, hvis man ikke har mulighed for at vælge sin egen kandidat, da der i vores vedtægter står, at vi netop er ansvarlige for at udpege kommunalvalgskandidater, tilføjer Kim Løfholm.
Tidligere på ugen meldte netop Rasmus Brygger sig også ud af partiet. Brygger forklarede sig med, at partiledelsen ikke længere mente, at han ikke længere var ønsket i partiet.
Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, ønsker ikke at kommentere beskyldninger om, at ledelsen skulle have sagt nej til Rasmus Brygger som spidskandidat i København.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til, siger Samuelsen til Politiken.
Lørdag afvikles partiets landsmøde i Aalborg.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker