Kommentator: DF prøver at kaste alle møgsagerne over bord
Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti vil have ryddet op i møgsager, inden folketingsvalget, vurderer politisk kommentator Hans Engell. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix
DF er vendt på holdning til Radio24syv og vej til Mariager. Forsøg på at begrænse skaderne, siger kommentator.
Dansk Folkeparti er to gange på to dage vendt rundt på en tallerken, og det er et forsøg på at slippe fri af en mediestorm forud for det kommende folketingsvalg.
Det vurderer politisk kommentator Hans Engell.
Først foreslog partiet en billigere omfartsvej ved Mariager, og torsdag har partiet erklæret, at det er klar til at diskutere en fremtidsløsning for Radio24syv.
- Dansk Folkeparti prøver at kaste alle møgsager overbord, inden vi kommer ind i en folketingsvalgkamp.
- De vil ikke risikere en valgkamp, der ikke handler om andet. DF gider ikke sidde alene og blive kritiseret for politiske aftaler, som de har indgået sammen med de andre i blå blok, siger Hans Engell.
Dansk Folkeparti er blevet kritiseret for at være idémand til en omfartsvej til 377 millioner kroner ved Mariager, som er en del af en trafikaftale med regeringen.
Onsdag foreslog partiet en billigere løsning til 80 millioner kroner.
Partiet har også fået kritik i sagen om Radio24syvs fremtid.
Dansk Folkeparti krævede i forbindelse med sommerens medieaftale med regeringen, at den kommende vinder af udbuddet til radiobåndet FM4, hvor Radio24syv i dag sender, skal have hovedsæde i Vestdanmark.
Det geografiske krav har afholdt Radio24syv fra at søge om forlænget sendetilladelse, når den nuværende udløber i oktober.
Torsdag sagde DF-formand Kristian Thulesen Dahl, at partiet er klar til at drøfte løsninger, der eventuelt kan sikre Radio24syvs fremtid.
Han foreslår konkret, at radiostationen kan køre videre som en dab-kanal i stedet for at sende på FM4-båndet.
- Der er intet, der tyder på, at det forslag, Dansk Folkeparti kommer med, har nogen gang på jorden.
- Men så kan DF udstille de andre, hvis Liberal Alliance og Konservative er så forhippede på at redde Radio24syv. DF føler, at deres makkere på det blå hold løber fra deres ansvar, siger Hans Engell.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned