Kommentator: LA forsøger at stjæle andres blå vælgere
Liberal Alliance forsøger systematisk at stjæle vælgere fra de andre borgerlige partier inden næste folketingsvalg.
Det vurderer politisk kommentator Hans Engell, efter at LA-formand Anders Samuelsen søndag har meldt ud, at han helst ser et eventuelt blåt flertal efter det kommende folketingsvalg uden De Konservative.
- Det er meget målrettet, og det er lidt usædvanligt, siger Hans Engell, der er tidligere formand for De Konservative.
- Normalt prøver man jo at gå efter vælgere hos modparten. Udmeldingen signalerer uenighed, og det svækker den blå profil, siger kommentatoren.
Anders Samuelsen (LA) har søndag udtalt, at han håber, at der efter det kommende valg kan samles et flertal, som udelukkende består af Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance selv. Han har svært ved at se, hvad De Konservative kan bidrage med.
Liberal Alliance har hidtil afvist, at regeringsdeltagelse kunne komme på tale, men tidligere på måneden annoncerede Anders Samuelsen, at partiet nu er klar. I en kronik i Berlingske søndag kommer han med bud på, hvilken politik en sådan regering skal føre.
- Sagt ligeud: Denne kronik henvender sig i høj grad til de læsere, der overvejer at stemme på os ved næste valg, men som hidtil har givet deres støtte til måske Venstre eller de Konservative, skriver han i avisen.
Ifølge Hans Engell er Liberal Alliances store problem, at det har haft meget lidt politisk indflydelse i stort set alt den tid, partiet har eksisteret.
Da Lars Løkke (V) var statsminister, lykkedes det for eksempel at lave store aftaler som Tilbagetrækningsreformen, der omfattede Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale, men ikke Liberal Alliance.
- Og det er selvfølgelig det, der kan give Samuelsen koldsved, hvis de fire partier begynder at arbejde tættere sammen, siger Hans Engell.
- Hvis et parti ikke kan levere resultater, så kommer det på et tidspunkt til at koste vælgere, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned