Kommentator: LA og K opgiver ikke ministerposter uden kamp
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, kan godt se sig selv som minister efter næste folketingsvalg. Men mest logisk i en regering kun med Venstre. Foto: /ritzau/Dresling Jens/arkiv
/ritzau/Dresling Jens/arkiv
Hvis DF går i regering efter næste valg, er det umiddelbart kun med Venstre, siger Kristian Thulesen Dahl.
De Konservative og Liberal Alliance kommer ikke til at give slip på ministerposterne uden kamp, hvis blå blok fortsat har flertallet efter næste folketingsvalg.
Det vurderer Helle Ib, Børsens politiske kommentator, efter at DF-formand Kristian Thulesen Dahl til Berlingske udtaler, at han ser det som mest logisk, at DF kun danner regering med Venstre.
- Jeg er sikker på, at vi ved et blåt flertal vil se nogle heftige regeringsforhandlinger. LA og De Konservative er generelt meget glade for at være kommet i regering.
- Selvfølgelig giver de ikke frivilligt ministerposterne fra sig for så at skulle lægge stemmer til en regering, der består af Venstre og DF, siger Helle Ib.
Thulesen Dahl understreger, at DF kun er aktuel som regeringsparti, hvis partiet får omkring en femtedel af stemmerne. Og så skal der naturligvis være et blåt flertal.
Helle Ib er enig med DF-formanden i, at det er svært at se de fire borgerlige partier danne én samlet regering. Især forholdet mellem DF og LA er ikke til det.
Sådan er meldingen mellem linjerne fra DF-formanden. Samme analyse har Helle Ib.
- Det virker, som om DF fortsat er meget irriteret over, at LA og Anders Samuelsen (LA-leder, red.) forsøgte at forandre spillereglerne i dansk politik ved at stille ultimative krav og nærmest true sig ind i en regering.
- Der er for mange områder i den økonomiske politik, som skiller LA og DF, siger hun.
Efter folketingsvalget i 2015 var det kun Venstre, som udgjorde regeringen. Efter et længere forløb og trusler fra LA om at vælte V-regeringen blev trekløverregeringen dannet mod slutningen af sidste år.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde