Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var den store taber af torsdag aftens tv-duel mellem partilederne Helle Thorning (S) og Pia Kjærsgaard (DF). Statsministeren tabte ved, at hans emner var fraværende i debatten mellem de to frontkvinder fra hver sin blok.
Det mener politisk redaktør på Fyens Stiftstidende Troels Mylenberg.
- Løkke og hans dagsorden var taberen. De talte ikke om hans vækstdagsorden og at skabe arbejdspladser på det private arbejdspladser. Finanskrisen blev kun nævnt i forbindelse med de kommunale konsekvenser, siger Mylenberg.
Statsministeren eksisterede nærmest ikke, mener kommentatoren.
- Uden at nævne statsministeren talte de om magten i Danmark. Det vidner om Løkkes position. En stærk statsminister som Anders Fogh Rasmussen ville man ikke have kunnet komme udenom i halvanden times debat, siger Mylenberg.
Han mener i øvrigt, at debatten mellem Thorning og Kjærsgaard viste, at der ikke er meget, der skiller Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. De er mest uenige om, hvad deres samarbejdspartnere står for.
- Der var ingen fjendtlighed imellem dem, siger politiske redaktør om duellen, som fandt sted foran 300 tilhørere på Sørup Herregaard ved Ringsted.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet