Kommentator: Mere indhold og færre afbrydelser i tv-duel
Informations politiske redaktør, Casper Dall, roser statsministerkandidaterne for tv-duellen på TV2 torsdag.
Torsdagens tv-duel mellem statsministerkandidaterne Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) handlede i langt højere grad end de to foregående om indhold og ikke så meget om form.
Det er i hvert fald det indtryk, som Informations politiske redaktør, Casper Dall, sidder tilbage med efter den timelange diskussion på TV2.
- I forhold til de sidste to debatter var de begge indstillet på at have en politisk diskussion. Der var ikke lige så mange afbrydelser, som var med til at forplumre debatten.
- Det var en meget saglig og intens debat, hvor man kunne mærke, at det gjaldt nøglerne til Statsministeriet. Der var nerve mellem dem, og det er vel et udtryk for, at de er klar over, at det ligger tæt, siger han.
Den forbedrede debatkultur betød ifølge Casper Dall, at man blev klogere på, hvor de to blokke og deres ledere er politisk uenige.
- Selvfølgelig blev der også vendt er par temaer, der allerede er talt meget om. Men de snakkede eksempelvis også om klimaet og om, hvordan de ville skabe vækst i udkantsområderne, siger han.
Derfor mener den politiske redaktør også, at debatten kan danne baggrund for en anden diskussion ved fredagens frokostborde ude omkring i landet end ved de foregående debatter.
- Der er vel et begrundet håb om, at det bliver indholdet og ikke formen, der bliver diskuteret, siger Casper Dall.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde