Kommentator: Regering får et svært efterår
Partierne er så splittede, at det kan ende med et valg i utide, mener politisk kommentator Hans Engell.
Det blev tydeligt under Folketingets afslutningsdebat, at der er så stor splittelse mellem de borgerlige partier og rød blok, at det kan blive umuligt for Venstres mindretalsregering at samle politisk flertal bag en stor reformpakke til efteråret.
Derfor kan det ende med et folketingsvalg i utide.
Det siger politisk kommentator Hans Engell.
- Det er ét parti mod otte. Det er ikke fire mod fire. Det er en regering med 34 mandater og otte oppositionspartier, siger Hans Engell.
Det er særlig på skatteområdet, at afslutningsdebatten har vist, at det bliver meget svært at samle enderne, mener den politiske kommentator.
- Debatten om skatten har vist, at der er meget stor afstand mellem partierne. Og hvordan kan regeringen få det til at gå op? Lige i øjeblikket ser det ud til, at der er flere problemer end løsninger, siger Hans Engell.
Han peger på, at Liberal Alliance i afslutningsdebatten gentog sit krav om at lette topskatten, når regeringen til efteråret forhandler en stor økonomisk pakke.
Derimod gentog Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, i debatten, at han ikke vil sænke topskatten. Hvis der er penge til både velfærd og skattelettelser, så skal de bruges til at lette bundskatten for de lavest lønnede, fastslog Kristian Thulesen Dahl.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde