Kommentator: Sass Larsen kan slippe afsted med mere end andre
Henrik Sass Larsen (S) ser gerne, at Israel indlemmes i Nato og EU. Det er hans parti dog ikke enig i. Foto: Scanpix/Asger Ladefoged
Vibeke Volder
Ikke mange andre var sluppet fra forslag, der strider mod S-politik, siger kommentator om Henrik Sass Larsen.
Var det et menigt socialdemokratisk folketingsmedlem, der fremførte forslag, der gik mod partiets politik, var vedkommende blev irettesat.
Men gruppeformand Henrik Sass Larsen (S) kan tillade sig det på grund af sin særlige position i partiet, mener Erik Holstein, politisk kommentator hos Altinget.
- Det er en illustration af, at Sass har en enestående position i Socialdemokratiet. Der var ikke mange andre, der var sluppet helskindet fra ting, der på flere områder er imod partiets politik.
- Så tror jeg, at gruppeformand Sass havde været fremme og dunke dem i hovedet med sit nøgleknippe, siger Holstein.
Det er i debatbogen "Exodus - vejen frem for centrum-venstre", der udkom fredag, at Sass Larsen kommer med flere forslag, der går imod partiets linje.
Blandt andet foreslår han ifølge Information at afkriminalisere cannabis og brugen af hårde stoffer.
Partiets standpunkt på området bliver dog ikke ændret, har Dan Jørgensen, næstformand i Socialdemokratiets folketingsgruppe, skrevet i en sms til Ritzau.
Holstein ser da heller ikke, at forslagene, som strider imod partiets linje, kommer til at ændre Socialdemokratiets politik.
- Der kunne sagtens være elementer i bogen, som kan spille ind, men de mere eksotiske ting som indlemmelse af Israel i EU og afkriminalisering af hårde stoffer er ikke realistiske, siger han.
Han mener dog, at bogen måske kan få konsekvenser for Sass Larsen internt i Socialdemokratiets folketingsgruppe.
- Det kan måske blive lidt svære for ham, næste gang han skal sætte et gruppemedlem på plads, fordi de så kan sige, at han selv er fremme med det og det, der ikke er Socialdemokratiets politik.
- Men jeg tror ikke, at man vil kunne se nogen forskel i opbakningen til partiet, vurderer Holstein.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker