Dansk Folkeparti får klø i de nyeste meningsmålinger, selvom partiet normalt ligger ganske stabilt i målingerne.
Og det kan meget vel skyldes, at Pia Kjærsgaards tropper har indgået det omstridte forlig med regeringen og skåret dybt i efterlønnen.
Sådan lyder vurderingen fra flere politiske kommentatorer.
- Dansk Folkeparti har været nødt til at give noget i forhandlingerne, som absolut ikke har været deres livret, siger Michael Kristiansen, der arbejdede som spindoktor for tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).
- De har været mindre partiegoistiske, end de har været tidligere, og det kan koste på opbakningen, tilføjer han.
DF er gået længere end normalt, fordi det er bedre for dem at beholde Lars Løkke i Statsministeriet end at se Helle Thorning rykke ind, lyder det.
- De har indset, at Løkkes eneste mulighed for at overleve som statsminister var, hvis han fik et resultat ud af forhandlingerne, siger Michael Kristiansen.
Henrik Qvortrup, TV2's politiske redaktør, mener også, at DF går tilbage på grund af sine upopulære prioriteringer.
- Dansk Folkeparti lægger sig ud med nogle af sine kernevælgere, når de går med til at forringe efterlønnen og hæve folkepensionsalderen, siger han.
- Dansk Folkeparti betaler en pris for at være med i den her aftale, tilføjer han.
Opbakningen til Dansk Folkeparti falder til 11,1 procent i den nyeste meningsmåling fra Voxmeter.
Partiets valgresultatet lå på 13,9 procent i 2007, og i seneste Voxmeter-måling søndag den 15. maj stod partiet til 13,6 procent af stemmerne.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned