Lene Espersen er færdig som leder af Det Konservative Folkeparti.
Det er de politiske kommentatorer enige om, ligesom de er enige om, at lederskabet kan tælles i dage.
- Det er meget dramatisk, det vi oplever i dag. Det er som om, at der nu er sat en proces i gang, der nærmest kun kan føre et sted hen. Og det sted er, at Lene Espersen må forlade formandsposten, siger TV2's politiske redaktør Henrik Qvortrup i TV2 Nyhederne.
Om det bliver før eller efter valget er endnu for tidligt at sige, mener han.
Han mener også, at Lene Espersen har forpasset tiden, hvor hun selv kan tage beslutningen om at gå.
- Det, Lene Espersen oplever, er, at støtten fra hendes egne fortrolige stille og roligt eroderer nærmest time for time, siger han.
Politisk kommentator og tidligere konservativ minister Hans Engell mener, at de nærmeste par dage vil afgøre, om De Konservative går til valg med Lene Espersen som leder.
Politisk kommentator Niels Krause-Kjær kalder på sin blog i Berlingske.dk krisen hos De Konservative dyb og mangesidet. Den skyldes ikke kun Lene Espersen, men hun er kommet til at personificere den, mener han.
- Analysen langt op i partiets top er, at et lederskifte vil kunne udløse sammen "chokeffekt", som når et fodboldhold fyrer træneren umiddelbart før en vigtig kamp. Nogen gange virker det. Andre gange ikke.
Og politisk redaktør Troels Mylenberg, Fyens Stiftstidende vurderer, at et formandsskifte ikke nødvendigvis er en god løsning.
- Lars Barfoed synes at være den eneste mulige modkandidat i øjeblikket. På kort sigt kan det være en gevinst.
- Men kun på kort sigt. Hvis man skifter partileder, skal det ske på en måde, så der ikke sidder en masse bitterhed tilbage. Og det vil der utvivlsomt gøre her, siger han til politiken.dk
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde