Kommission skal granske lærernes uddannelse
Læreruddannelsen er i sin nuværende form ikke god nok, mener uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V). (Arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) er åben over for at forlænge læreruddannelsen til fem år.
Det har været til debat i årevis, men nu skal en række fagfolk én gang for alle undersøge, om det rent faktisk giver mening at lave læreruddannelsen om og gøre den til en femårig uddannelse på universitetet.
Det skriver Politiken.
I dag er læreruddannelsen forankret på professionshøjskolerne og tager fire år.
Trods fire reformer siden 1990 og løbende justeringer er uddannelsen ikke god nok, mener uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V).
Derfor nedsætter han nu en kommission, der med inspiration fra udlandet skal komme med bud på en mere "ambitiøs" læreruddannelse.
- Selv om den her uddannelse er et fundament for hele vores samfund, har vi nogle store udfordringer med den. Og det har vi haft igen og igen.
- Nu er vi nødt til at se, om vi kan designe og konstruere en læreruddannelse, som rækker rigtig mange år frem, siger Tommy Ahlers til Politiken.
Den nye kommission skal både se på, hvordan en ny uddannelse kan tage sig ud på professionshøjskoler og universiteter. En hybrid kan også komme på tale.
Kommissionen skal skele til erfaringer fra de nordiske lande samt Holland, Storbritannien, Tyskland, New Zealand, Canada og Singapore, hvoraf flere lande har gjort uddannelsen længere og forankret den på universitetet.
I Danmarks Lærerforening erklærer formand Anders Bondo Christensen sig enig i behovet for et kvalitativt løft af uddannelsen og ønsker sig en femårig kandidatuddannelse. Om det er i regi af universitet er ikke afgørende for ham.
Til gengæld forventer han, at en grundig reform giver skolen ro og sætte en stopper for de seneste års "haglbyge" af nye krav, der i lærerformandens øjne bygger på modeluner hos politikerne.
På Christiansborg bakker de to største partier i forligskredsen omkring læreruddannelsen op om kommissionen, der skal afrapportere i foråret 2020.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde