Otte år inde i VK-regeringens levetid viser en opgørelse fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), at regeringen har brugt 233 millioner kroner på kommissioner.
I alt har regeringen fra 2002 til i dag nedsat 19 kommissioner, hvoraf Farum-kommissionen hidtil har kostet 46,3 millioner kroner.
Socialdemokraternes gruppeformand, Carsten Hansen, mener, at tallene afslører "hykleriet" i regeringens opgør med smagsdommerne.
- Der er jo næsten gået inflation i at nedsætte kommissioner under denne regering. Problemet er, at mange gange så hældes kommissionernes anbefalinger ned fra brættet, fordi Dansk Folkeparti ikke vil være med - og andre gange bliver de syltekrukker for at undgå ubehagelige beslutninger. Når det er tilfældet, så kan borgernes penge ærlig talt bruges bedre, siger Carsten Hansen.
Kommissioner kommer i to afskygninger: Enten opklarer de, hvordan et eller andet gik galt (Farum-kommissionen eller TDC- og Dan Lynge-kommissionerne). Eller også undersøger de en vigtig problemstilling og kommer med et bud på, hvad der bør gøres.
I 2001 nedlagde VK-regeringen den tidligere SR-regerings Skattekommission, der skulle kulegrave skattesystemet for at se, hvordan stigende internationalisering kunne berøre dansk skat. I 2008 nedsatte regeringen en Skattekommission for at vurdere, hvordan arbejdsudbuddet kunne øges via skattesystemet. Pris: 20,7 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde