Kommunal topembedsmænd hjemsendt i sag om særbehandling
Direktør fritaget for tjeneste og hjemsendt, efter at nu fratrådt borgmester købte attraktiv villagrund.
Kommunaldirektør Annemarie Schou Zacho-Broe i Fredericia Kommune er fritaget for tjeneste og sendt hjem. Hjemsendelsen kommer i kølvandet på en sag, hvor den nu fratrådte borgmester, Jacob Bjerregaard (S), er blevet kritiseret for at have fået særbehandling i forbindelse med et grundkøb i 2016.
Det er kommunen, der i en pressemeddelelse oplyser, at den øverste embedsmand er hjemsendt.
Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, at borgmester Jacob Bjerregaard (S) havde fået særbehandling, da han købte en særligt attraktiv villagrund af kommunen.
Der blev før jul igangsat en undersøgelse, som byrådet har fået en delkonklusion af, og som nu fører til hjemsendelsen.
- Vi afventer yderligere oplysninger i sagen, inden vi træffer en beslutning om næste skridt, siger den nye borgmester, Steen Wrist (S), på vegne af udvalget, der har behandlet sagen.
9. december skrev Ekstra Bladet historien om, at kommunen havde solgt en parcelhusgrund til Jacob Bjerregaard.
I sin tid som borgmester havde Bjerregaard afgivet et mundtligt bud på grunden og overhalet et ægtepar indenom. Han mener, at der ikke er noget at komme efter.
Da der er tale om en igangværende undersøgelse og en personalesag, har kommunen ikke yderligere kommentarer til sagen.
Den endelige redegørelse ventes senere på måneden.
Det kommunale tilsyn, Ankestyrelsen, har krævet en redegørelse i sagen om byggegrunden.
Camilla Nowak Kirkedal, koncerndirektør for Børn- og Unge, er indtil videre fungerende kommunaldirektør.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub