Lokallisterne får mindre og mindre indflydelse i byrådene, og fremtidsudsigterne er dystre.
Sådan lyder det fra Roger Buch, der er kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, skriver DR P4 København.
Han spår, at lokallisterne vil få det dårligste valg nogensinde, og det er der en klar grund til.
- Den økonomiske styrke, som landsorganisationerne har med store partihovedkvarterer i hovedstaden som bakker de lokale kandidater op for de landsdækkende partier, det kan lokallisterne simpelthen ikke hamle op med, siger Roger Buck til DR P4 København.
Men økonomi er ikke den eneste årsag til lokallisternes nedtur.
Kommunesammenlægningerne har også gjort lokallisterne mindre betydende, da de større kommuner med flere vælgere, har gjort kommunalvalget mindre lokalt.
Og det kan skade lokaldemokratiet, når byrådet er uden lokallister, fortæller Roger Buch.
- Det betyder selvfølgeligt, at der i byrådende bliver en mindre mangfoldighed. At man ikke får repræsenteret de lidt skæve interesser, som man nogle gange ser i lokallisterne. De har fået langt vanskeligere ved at komme ind i byrådende, og det skaber nogle mindre mangfoldige byråd end dem, vi har haft tidligere, siger Roger Buch til DR P4 København.
De sidste 50 år er lokallisterne gået fra at få 20 procent af stemmerne til 4,4 procent ved sidste kommunalvalg, skriver DR P4 København.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker