Vand kan ikke løbe opad. Det har Alex Stubbe, som bor på Lille Slemmingevej uden for Sakskøbing altid vidst.
Men i Guldborgsund Kommune har man i årevis, med den lokale spildevandsplan i hånden, forlangt at Alex Stubbe og hans hustru, Vivi Stubbe, skulle lade deres spildevandsafledning tilslutte et kloakstik i skellet ved deres ejendom.
Sagen har været gået totalt i hårknude, fordi Guldborgsund Kommune ikke har været villig til at se nærmere på problemet, skriver Ekstra Bladet.
Problemet består i, at den kommunale brønd ligger højere end Alex Stubbes grundstykke.
– Hvis vi tilslutter os, bliver ejendommen oversvømmet i løbet af få dage, fordi grunden ligger lavere end brønden, siger Alex Stubbe til Ekstra Bladet.
Guldborgsund Kommune har meldt familien Stubbe til politiet for at nægte at tilslutte sig den offentlige kloakledning. Omvendt har familien Stubbe anmeldt Guldborgsund Kommunes formand for Teknik- og Miljøudvalget, Arne Graae Jensen, samt direktøren for Teknik og Miljø for falsk anmeldelse og falsk forklaring.
Anklagemyndigheden har forberedt Alex Stubbe på en bøde på 5000 kroner og månedlige tillægsbøder på 2500 kroner, indtil hans ejendom er tilsluttet det kommunale kloakstik.
Natur- og miljøchef i Guldborgsund Kommune Ebbe Olsen erkender i dag i Ekstra Bladet, at Alex Stubbe har ret, når han påstår, at parrets spildevand ikke kan ledes ud i den kommunale brønd på grund af højdeforskel.
- Men det er ikke Guldborgsund Kommunes ansvar, siger Ebbe Olsen til Ekstra Bladet. Men derimod Guldborgsund Forsyning, som blandt andet står for spildevandsudledning.
Guldborgsund Forsyning er ejet af Guldborgsund Kommune. Ebbe Olsen mener, ifølge Ekstra Bladet, at konflikten nemt kan løses.
- Alex Stubbe skal bare tage kontakt til Guldborgsund Forsyning, så fejlen kan blive rettet, og han kan blive tilsluttet den kommunale kloak, siger han.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde