Det fastslår den kommende formand for Kommunernes Landsforening (KL), Erik Nielsen.
- Vi vil gå meget op i, at det ikke er luftige forslag, der kommer på bordet. Vi mener for eksempel, at kommissoriets forslag om at få flere medarbejdere til at gå på fuld tid frem for på deltid er "fugle på taget", siger han og tilføjer:
- Al erfaring viser, at vi ikke bare kan få de offentligt ansatte på fuld tid, da de nu engang er i det job de er, fordi arbejdstiden passer dem. Der er simpelthen ikke hold i den vision i virkelighedens verden.
Derudover er den kommende KL-formand positiv forud for trepartsforhandlingerne og i særdeleshed, at kommissoriet ikke lægger op til at flytte beskæftigelsesindsatsen fra kommunerne til a-kasserne.
- Det er det helt rigtige oplæg og giver et godt grundlag for de kommende trepartsdrøftelser, siger han og tilføjer:
- Jeg må tage det som et signal om, at regeringen har lyttet til os og er enig med os i, at kommunerne er de rette til at skaffe ledige i job.
KL afviser dog ikke et samarbejde med a-kasserne.
- A-kasserne har nogle kompetencer, så vi ser det som en mulighed, at de også kan spille en rolle, siger Erik Nielsen.
Han påpeger, at KL derfor vil gå til forhandlingerne med et krav om, at der bliver skabt et reelt arbejdsudbud.
KL glæder sig desuden over, at kommissoriet lægger op til, at der i forhandlingerne skal drøftes nye muligheder for, at voksne kan få et kompetenceløft.
Samtidig skal der være gode muligheder for efter- og videreuddannelse, lægges der op til.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde