Kommuner bruger millioner på integration med tvivlsom effekt
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) opfordrer kommunerne til at vurdere, om de kan samle deres mange forskellige lokale integrationsprojekter til færre forskellige. Foto: /ritzau/Jens Dresling
/ritzau/Jens Dresling
De tre største kommuner har er i år afsat 150 millioner til integrationsprojekter - ofte uden effektmåling.
Alene i 2017 har København, Aarhus og Odense Kommuner tilsammen brugt mindst 150 millioner kroner på 113 forskellige integrationsprojekter- og indsatser, der hovedsageligt ligger ud over den indsats, som kommunerne er tvunget til at drive.
Omfanget og karakteren af de mange enkeltprojekter, får eksperter og politikere til at så tvivl om, hvorvidt de mange millioner bruges rigtigt.
- Man kan stille sig selv det spørgsmål, om man får nok integration for pengene, eller om det i ligeså høj grad er beskæftigelsesprojekter for dem, der driver dem, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til Berlingske.
Hun understreger, at der "ikke nødvendigvis" er noget galt med de enkelte projekter:
- Men jeg mener, at man i kommunerne skal gå kritisk til værks og se på, hvor mange projekter, der er, og om man kunne samle det lidt mere, i stedet for at strø et tyndt lag sukker ud på en sukkermad.
Ifølge Torben Tranæs, økonomisk vismand og forskningsdirektør i forsknings- og analysecentret Vive, er den store mængde integrationsprojekter et udtryk for, at der mangler et samlet overblik.
- Vi er nu der, hvor der er behov for en mere sammenhængende strategi, hvor man koncentrerer sig om nogle færre ting, som man bliver dygtigere til, siger Torben Tranæs.
Gennemgangen af projekterne viser, at størstedelen af kommunernes penge går til indsatser rettet mod at få flygtninge og indvandrere i job.
Derudover støtter kommunerne en række mindre tiltag på integrationsområdet.
På Christiansborg efterlyser Dansk Folkeparti og Liberal Alliance en oprydning i projekterne.
Ifølge Socialdemokratiets integrationsordfører, Mattias Tesfaye, er "det ikke midlertidige bevillinger, hvor halvdelen af pengene bruges på projektbeskrivelser, der løser vores integrationsproblemer".
I Odense Kommune fortæller koncernchef Hanne Sørud fra beskæftigelses- og integrationsforvaltningen, at der allerede er "skåret godt ind til benet".
- Vi lavede en kæmpe turnaround for et år siden, og der røg en del fancy indsatser ud af huset. Nu fokuserer vi på det, vi ved, virker, siger hun til Berlingske.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker