* Kommunerne står for omkring halvdelen af det samlede offentlige forbrug og driver mange af de borgernære ydelser som folkeskoler, daginstitutioner, ældrepleje, tandpleje, beskæftigelsesindsats i jobcentre, biblioteker, integrationsindsats og mange flere.
* De kommunale budgetter lægges hvert år fast på baggrund af en økonomisk ramme, der er lagt efter forhandlinger mellem regeringen og kommunernes organisation, KL.
* Rammen sætter et loft over, hvor mange penge kommunerne må bruge på henholdsvis service og anlæg.
* Hvis rammen for udgifterne overskrides, får kommunerne en sanktion fra staten.
* Men kommunernes budgetter for 2024 holder sig inden for de økonomiske rammer, oplyser KL.
* Kommunerne kan øge deres indtægter ved at opkræve højere skat fra borgerne. Men på grund af et kommunalt skattestop må de kun hæve skatten, hvis andre kommuner tilsvarende sænker skatten.
* Hvis der ikke er balance i skatten, rammes kommunerne af en individuel og kollektiv sanktion.
* Den pulje penge, de får fra staten, nedsættes i budgetåret og de efterfølgende tre år. Kommuner, der har sænket skatten, betaler mest, men alle kommuner skal betale ud fra en fordelingsnøgle.
Kilder: Vive, Ritzau, KL og Indenrigsministeriet.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker