Kommuner: Fagpolitik bremser nyttejob

En af dem er Haderslev, hvor forbehold fra fagbevægelsen har fået forsinket planerne, fortæller borgmester Hans Peter Geil (V).

- Jeg er rigtig glad for reformen, og jeg kan garantere dig for, at jeg var klar, jeg havde bare politisk modstand imod mig, siger borgmesteren.

Det lokale beskæftigelsesråd, som skal godkende den konkrete plan for nyttejob, sagde nemlig nej.

Beskæftigelsesrådet, som blandt andet består af repræsentanter for fagforeningerne, ville have en garanti for, at nyttejob ikke tager arbejde fra de lønnede ansatte.

- Hvad med dem, som er i job, spørger formand for 3F Vojens og næstformand i beskæftigelsesrådet Keld Pedersen.

- Det er vel ikke rimeligt, hvis nyttejob skubber de ordinære ansatte ud, siger han.

To måneder efter, at den nye kontanthjælpsreform trådte i kraft, har over halvdelen af landets kommuner stadig ikke fået sendt sin første ledige i nytteindsats. Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Det skyldes, at kommunerne skal finde en model, så nyttejob ikke stjæler arbejdspladser, mener Jacob Bundsgaard (S), formand for KL's arbejdsmarkedsudvalg.

- Vi har nogle meget intense drøftelser med de faglige organisationer, og det er helt nødvendigt, men det tager noget tid, siger han.

KL mener dog også, at en del kommuner faktisk har nyttejob, som ikke er kommet med i opgørelsen.

I Haderslev er det nu lykkedes at blive enige om en plan, som noget forsinket går i gang i løbet af denne måned.

- Nu har alle parter på området arbejdet sammen, så vi kan få noget nyttigt ud af nyttejob, siger Keld Pedersen.

/ritzau/