Men den frygt bliver nu aflivet.
Efter indgåelse af en budgetlov, som kun Enhedslisten står helt udenfor, forsikrer både finansminister Bjarne Corydon (S) og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), at kommunerne ikke mister muligheden for at spare penge sammen.
- De regler, man permanentliggør, er præcis de samme, som har været gældende i år, understreger Bjarne Corydon.
- Der er ikke nogen, der tager pengene, når man sparer op. Kommunerne skal bare under ét sørge for, at man holder sig indenfor budgetrammerne, fortsætter han.
Budgetloven lægger et loft over de 98 kommuners udgifter samlet set, og udgiftsloftet gælder for en fireårig periode.
Ifølge Margrethe Vestager vil det kun gå ud over kommunen selv, hvis den overskrider sit budget, og altså ikke ramme resten af landets kommuner.
- Det er et sundt princip, at man kan spare op til ting, man gerne vil have. Og så bruge pengene senere. Vi har været omhyggelige med at sikre, at det er det samme, som det er i dag, hvor kommunerne kan spare op, siger hun.
- Det er jo samlet set, at man skal være inden for rammen. I nogle kommuner vil der være institutioner, som har en opsparing og vil bruge pengene til næste år. Året efter vil der være andre kommuner, som laver en opsparing, sådan at tingene kommer til at passe sammen, siger hun.
Hvis alle kommuner sløser med budgetlægning, kan der være en sanktion, som rammer alle kommuner, forklarer hun.
- Hvis det er én kommune, som på de andres bekostning vil lægge sit eget rummelige budget, så er det den kommune, der bliver ramt af sanktioner, siger økonomi- og indenrigsministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde