Kommuner føler sig tvunget til papirnusseri af regeringen
Regeringens politik betyder ekstra administrative opgaver for kommunerne.
Regeringens politik medfører markant mere bureaukrati, administrativt bøvl, lukkedage for borgerhenvendelser og ekstra udgifter i kommunerne.
Det er meldingerne fra en række kommunale chefer, som Jyllands-Posten har været i kontakt med.
Fredag får tusinder af personer for første gang udbetalt den nye integrationsydelse, og det er én af de ydelser, som har givet betydeligt merarbejde, forklarer Jeppe Sørensen, leder af Socialcenter Integration, Aalborg Kommune.
- Afbureaukratisering er en by i Rusland for os. Det er den stik modsatte vej, det går, siger han til Jyllands-Posten.
Han forklarer, at de nye ydelser kan sammensættes på så mange forskellige måder, at det er vanskeligt både at administrere og at forklare borgerne, hvorfor de får udbetalt det, som de gør.
Ud over integrationsydelsen er også 225-timers-reglen og det nye kontanthjælpsloft med til at give ekstra administration, lyder det fra flere kommuner.
I Aarhus har det været nødvendigt at ansætte ekstra personale for at håndtere regeringens nye regelsæt, mens Randers Kommune har været nødt til at holde lukkedage for borgerhenvendelser.
- Jo mere kompleks du laver en lovgivning, jo mere kompleks er den at administrere. Der er ingen tvivl om, at integrationsydelsen, 225-timers-reglen og kontanthjælpsloftet har givet os mere at se til, siger driftschef i Aarhus Kommune, Anna Marie Mikkelsen, til Jyllands-Posten.
Venstres fungerende politiske ordfører, Jacob Jensen, erkender over for avisen, at regeringens politik betyder ekstra administrative opgaver i kommunerne.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker