9 ud af 10 af landets kommuner har haft underskud hvert år, siden kommunalreformen trådte i kraft i 2007. Kommunerne har i gennemsnit præsteret et underskud på 1202 kroner per borger.
Det skriver magasinet Danske Kommuner på baggrund af en undersøgelse fra Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, KREVI.
- Selv om vi har fundet store forskelle fra kommune til kommune, så har gennemsnitskommunen de seneste 10 år brugt flere penge, end den har fået ind fra skatter og statstilskud, siger KREVIs direktør, Torben Buse.
Det er 88 af landet 98 kommuner, der siden 2007 har haft underskud. Tallet svarer til et årligt underskud på 60 millioner kroner for en kommune med 50.000 indbyggere.
53 af kommunerne havde et gennemsnitligt underskud på mere end 1000 kroner per borger.
- Et centralt spørgsmål er, om underskuddene i årene efter kommunalreformen har været planlagt, eller om de afspejler problemer med at overholde de vedtagne budgetter, hedder det i rapporten fra KREVI.
Den kraftige opbremsning i kommunernes muligheder for at sælge byggemodnede grunde angives som en af hovedårsagerne til den store budgetafvigelse i 2008. Men også driftsresultaterne har vist store minusser de enkelte år - og især i 2009.
Her peger KREVI på udgifterne til det specialiserede socialområde som en af de store syndere.
I forbindelse med kommunalreformen blev antallet af kommuner skåret ned fra 271 til 98. Samtidig blev de 13 amter erstattet med 5 regioner.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde