Kommuner om øremærkede penge: Stol nu på os

Hvis politikerne på Christiansborg - som meget tyder på - vælger at afsætte en bestemt pulje penge til for eksempel ældreområdet på næste års finanslov, håber Kommunernes Landsforening (KL), at pengene kommer uden alt for mange kontrolkrav.

KL frygter nemlig, at øremærkede midler til bestemte velfærdsområder - for eksempel ældre - vil føre til øget administration.

- Vi har set ved tidligere ordninger, at det er blevet voldsomt bureaukratisk. Hvis man gerne vil støtte ældreområdet, er det ærgerligt, at pengene i stedet skal gå til revisorer, siger Martin Damm (V), formand for KL.

Dansk Folkeparti har en milliard til ældreområdet som et af sine krav ved finanslovsforhandlingerne. Og Martin Damm henviser blandt andet til den tidligere ældremilliard som eksempel på en bureaukratisk ordning.

Men også en tidligere pulje til ekstra pædagoger er blandt KL-formandens eksempler på penge, der har skæppet i kassen hos revisorerne.

- Hvis man reelt vil borgerne det godt, gælder det om at skrue ned for bureaukratiet. Sidst vi havde en ældrepulje, kostede det 20 millioner om året alene i dokumentation. Det kunne vi have fået 50 hjemmehjælpere for, siger han.

Ifølge KL må Christiansborg-politikerne stole på, at kommunerne forstår et vink med en vognstang.

- De skulle hellere sige, hvilke områder de gerne vil styrke. Så skal vi kommuner så også vise, at vi får gjort noget ved det. Det er prisen for mangel på bureaukrati, siger Martin Damm.

I Aarhus har et flertal i byrådet slået fast, at det er byrådet og ikke Folketinget, der bestemmer kommunens serviceniveau.

- Hvis vi finder regeringens niveau for højt på for eksempel ældreområdet, vil vi flytte de midler, vi i forvejen har lagt ind til et andet område, siger børne- og ungerådmand Bünyamin Simsek (V) til JP Aarhus.

KL vil dog ikke opfordre kommunerne til på den måde at tage sagen i egen hånd.

- Så beder man jo om en masse bureaukrati, siger Martin Damm.