Et helt hold husassistenter fra en kommune i Sjælland oplevede efter to årtier på arbejdspladsen at blive fyret. Og mens de fyrede husassistenter arbejdede deres opsigelsesperiode ud, skulle de oplære aktiverede ledige med løntilskud til at overtage deres stillinger. Det skriver dagbladet Information.
Ifølge Kim Jacobsen, der er faglig konsulent i FOA Aalborg tegner sagen et sigende billede på kommunernes pressede økonomiske situation:
- Man fyrer fordi, man skal spare. Men arbejdsopgaverne bliver ikke færre - derfor sender man de aktiverede med løntilskud ud i stillingerne, siger Kim Jacobsen til Information.
Det sker selv om lovgivningen på området dikterer, at kommunen kun må ansætte folk i løntilskud, såfremt det handler om en reel udvidelse af det eksisterende personale på arbejdspladserne.
De løntilskudsansatte skal altså fungere som ekstraordinært personale - og ikke som en fast del af normeringen rundt omkring på arbejdspladserne. Men ifølge FOA bliver disse regler omgået i stor stil i de danske kommuner.
Årsagen til, at kommunen handler på kant med loven, er blandt andet, at de i sidste måned af regeringen blev pålagt et nyt system for at få ledige aktiveret. Det betyder, at kommunerne selv skal punge ud med dagpengene, hvis ikke det er lykkes dem at aktivere den ledige, inden der er gået 18 uger.
FOA peger på, at det økonomiske pres på kommunerne giver et incitament til at udskifte faglært personale med ufaglærte løntilskudsansatte. De agerer simpelthen forhastet for at undgå at hæfte økonomisk, mener FOA.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet