Kommunerne stritter imod, når det handler om at private hænder skal overtage opgaver som ældrepleje og rengøring.
En analyse fra Udbudsrådet viser, at mere end hver tredje kommune end ikke overvejer, om opgaven kunne klares bedre og billigere af en privat virksomhed.
Ifølge rapporten undlader hovedparten af de offentlige myndigheder at udbyde opgaver, fordi de vurderer, at der ikke er penge at spare, eller at opgaven simpelthen løses bedre i det offentlige.
Omkostningerne ved selve udbudsrunden holder også mange tilbage. Ligesom nogle frygter, at vigtige kompetencer i det offentlige går tabt, hvis private overtager opgaverne.
Udbudsrådets analyse konkluderer, at kommunerne stritter mere imod udlicitering end staten og regionerne. Mindre end 10 procent af kommunerne undersøger mulighederne for at overdrage en opgave til private.
Formand for Udbudsrådet, Lars Krobæk mener, at der er behov for en betydelig indsats, hvis konkurrencen om offentlige opgaver skal fungere optimalt.
- Fremadrettet vil resultaterne af analysen kunne bidrage til, at Udbudsrådets arbejde for mere konkurrence om offentlige opgaver bliver målrettet og effektiv, siger han i en pressemeddelelse.
Udbudsrådet er nedsat af regeringen netop for at fremme konkurrencen i den offentlige sektor.
Venstre vil tvinge kommunerne til at lade flere virksomheder byde på offentlige opgaver. Konkret foreslår Venstre, at kommunerne tvinges til at lade udbuddet stige med et procentpoint om året.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker