Kommunerne stritter imod, når det handler om at private hænder skal overtage opgaver som ældrepleje og rengøring.
En analyse fra Udbudsrådet viser, at mere end hver tredje kommune end ikke overvejer, om opgaven kunne klares bedre og billigere af en privat virksomhed.
Ifølge rapporten undlader hovedparten af de offentlige myndigheder at udbyde opgaver, fordi de vurderer, at der ikke er penge at spare, eller at opgaven simpelthen løses bedre i det offentlige.
Omkostningerne ved selve udbudsrunden holder også mange tilbage. Ligesom nogle frygter, at vigtige kompetencer i det offentlige går tabt, hvis private overtager opgaverne.
Udbudsrådets analyse konkluderer, at kommunerne stritter mere imod udlicitering end staten og regionerne.
Mindre end 10 procent af kommunerne undersøger mulighederne for at overdrage en opgave til private.
Udbudsrådet er nedsat af regeringen netop for at fremme konkurrencen i den offentlige sektor.
Venstre vil tvinge kommunerne til at lade flere virksomheder byde på offentlige opgaver. Konkret foreslår Venstre, at kommunerne tvinges til at lade udbuddet stige med et procentpoint om året.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde