Kommuner vil befris for papirarbejde for at få folk i job
I KL mener man allerede, at man er presset af incitamenter for at få folk i arbejde. Foto: Polfoto/Janus Engel
Polfoto/Janus Engel
I KL ser man ikke, at beskæftigelsesministerens jobmål kan nås, hvis ikke krav til dokumentation lettes.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) sætter onsdag nye høje mål for, hvor mange der skal i arbejde.
I Berlingske lyder det, at 18.000 jobparate skal i beskæftigelse i løbet af de næste tre år.
Ikke nødvendigvis ved at barbere i ydelserne, men ved at lægge pres på kommunerne.
En konklusion man finder lige lovlig hård i Kommunernes Landsforening (KL).
- Kæden hopper lidt af, for vi har allerede i dag de største incitamenter for at få folk i arbejde. Både økonomisk, men også menneskeligt, siger formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S).
Han påpeger, at kommunerne i forvejen er presset af en snart fuldt ud indfaset refusionsreform, der betyder, at det koster kommunerne penge, jo længere kontanthjælpsmodtagere er i systemet.
Samtidig er arbejdsløshed ikke kun kommunernes opgave, lyder det fra Thomas Kastrup-Larsen.
- Det er en fælles opgave.
- Der er nogle ting i lovgivningen, der skal laves om. Der bliver brugt alt for meget tid på administration - indberetninger, proceskrav - og det skal der laves om på.
Overordnet kan Thomas Kastrup-Larsen dog godt følge beskæftigelsesministerens ambition for at få halveret de 36.000 jobparate, der i dag er på kontanthjælp.
Men han vil ikke love fuldt ud, at kommunerne kan indfri ønsket.
- Det er et meget ambitiøst mål, men der sker også rigtig meget på arbejdsmarkedet på nuværende tidspunkt. Jeg tror, vi kan nå et godt stykke ad vejen, siger han.
De politiske initiativer, som ministeren påpeger kan komme på tale, hvis opgaven ikke løses, vil ikke skubbe til processen.
- Jeg tror ikke, at trusler skaber ret meget, lyder det.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde