Kommunerne er lunkne over for flygtningelandsbyer

For at lette presset på kommunerne vil Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet oprette såkaldte flygtningelandsbyer.

Men hvis det er planen, at det skal være landsbyer, som skal huse flygtninge, der har fået opholdstilladelse, vil det blot være med til at forsinke integrationen.

Sådan lyder det fra formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V).

- Det kan hjælpe med at tage et stort pres af kommunerne, hvis der ingen boliger er. Men så er det vel også det, som de kan, og så er der nogle minusser: Du får ikke startet integrationen.

- Det er svært at starte en integrationsproces i en flygtningelandsby, hvor man ikke kommer ud og er en del af en hverdag i en kommune, siger han.

Spørgsmålet om flygtningelandsbyerne var grunden til, at torsdagens forhandlinger om stramninger på asyl- og udlændingeområdet gik i stå.

Socialdemokraterne og DF vil have staten til at drive landsbyerne og dermed afhjælpe presset på kommunerne, der har udfordringer med at finde boliger til flygtninge.

Det er dog uklart, hvordan det præcist skal fungere. De to partier er heller ikke enige om, hvorvidt flygtningene eksempelvis skal have lov til at bevæge sig ud og tage del i det omkringliggende samfund.

Andreas Kamm, generalsekretær hos Dansk Flygtningehjælp, mener ligesom Martin Damm, at det vil være en hæmsko for integrationen og advarer mod idéen.

- Jeg synes, at det er en direkte etablering af det, vi gerne vil undgå. Jeg kan faktisk ikke forstå, hvorfor man gerne vil lave ghettodannelser, for det gør man med flygtningelandsbyer, siger generalsekretæren.