Når en folkeskolelærer, pædagog eller sygeplejerske forlader sin stilling, har det lange udsigter, før en ny træder til. Mange af landets kommunerne har nemlig indført et øjeblikkeligt stop for genbesættelser.
Det viser en rundspørge, som Politiken har foretaget. Af de 78 kommuner, der har svaret, siger hver tredje, at de allerede har eller overvejer at indføre en ansættelsesstop.
For nogle kommuner er det ikke tilstrækkeligt at bremse op. Flere steder har byrådene været nødt til at gennemføre voldsomme fyringsrunder for at få styr på økonomien.
Flere af kommunerne forventer ifølge formanden for Kommunernes Landsforening, Jan Trøjborg (S), at de hårde tider fortsætter næste år.
Regeringen har krævet et øjeblikkeligt stop for væksten i de offentlige udgifter, derfor gennemgår kommunerne lige nu budgetterne med en tættekam.
Og det er på høje tid, at kommunerne bremser op, mener finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).
- Situationens alvor er ved at gå op for kommunerne. Jeg er glad for, at de nu tager fat i det her, for tiden til overforbrug, overskredne budgetter og ligegyldighed, den er forbi, siger han til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker