Kongehuset får næsten en halv million mere
Kongehuset får 400.000 kroner mere at rutte med næste år. Det fremgår af finanslovforslaget for 2013, der fremlægges mandag, erfarer Ritzau.
Dronningen får 72,1 millioner kroner, og det er 300.000 kroner mere end i år. Kongehusets øvrige medlemmer får tilsammen 24,7 millioner kroner mod 24,6 millioner kroner i år.
De 400.000 flere kroner svarer til en beskeden stigning på omkring 0,4 procent, og derfor ser de kongelige heller ikke ud til at få fuld kompensation for prisstigningerne.
Næste år ventes inflationen at blive på knap to procent.
Hvordan pengene mellem de kongelige fordeles, fremgår ikke længere af finanslovforslaget, som det gjorde for år tilbage.
Normalt plejer dronning Margrethe at skulle give prins Henrik en bid af sin apanage.
Hvor mange penge kronprinsparret og prins Joachim får, kan heller ikke læses ud af finanslovforslaget. Også grevinde Alexandra får årpenge.
Tilsammen koster de kongelige i apanage og årpenge 96,8 millioner kroner mod 96,4 millioner i år.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned