Kongens ord til Folketinget: Vil vinde folkets tillid
Kongefamilien anført af kong Frederik X var til stede i Folketingssalen mandag for at markere tronskiftet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Folketinget har mandag markeret tronskiftet, som fandt sted søndag, da dronning Margrethe abdicerede.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Det er det nye kongepars håb at levere en indsats for hele Rigsfællesskabet og "vinde folkets tillid".
Det siger statsminister Mette Frederiksen blandt andet i en mundtlig meddelelse fra kong Frederik X til Folketinget.
- Sammen med dronning Mary vil vi lægge alle vores kræfter i at tjene hele det danske kongerige i al tid, vi bliver givet.
- Det er vort håb, at det må lykkedes os at yde en indsats til gavn for hele Rigsfællesskabet og at vinde folkets tillid, siger statsminister i Folketingssalen, der er propfyldt med folketingsmedlemmer og inviterede gæster.
Kongen tilføjer, at hans arbejde som konge begynder med vished om, at han sammen med Folketinget vil arbejde for kongerigets bedste.
Annonce
Den kongelige familie, heriblandt dronning Margrethe, deltager også i Folketingets markering af tronskiftet.
Dronning Margrethe abdicerede søndag, efter at hun havde meddelt det i sin nytårstale. Hun fik 52 år som Danmarks monark.
Politikerne var mødt talstærkt op til Folketingets markering af tronskiftet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Netop dronningen fik også ord med på vejen af den nye konge. Men altså via statsministeren fra Folketingets talerstol.
- Vi skylder dronningen taknemmelighed for med al sin flid at have forfulgt sit livs mål længere end nogen anden regent før hende.
- Vi har nu i overensstemmelse med Danmarks Riges Grundlov og tronfølgeloven overtaget det ansvarsfulde kald som Danmarks konge. Det er en opgave, som vi vil gøre vort yderste for at løfte, lyder det.
Inden kongens ord til Folketinget kom Frederiksen selv med sine egne ord om kongeparret og dronning Margrethe.
Hun kalder kongen for en samlede figur. Ikke kun for Danmark, men for hele kongeriget.
- At være regent er et ensomt hverv. Som kongen selv har sagt det: "Roret, det har man alene".
- Det er vilkårene. Men kongen har en uvurderlig støtte i sin hustru. Flittige, begavede og særdeles afholdte dronning Mary, siger Frederiksen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker