Et festligt indslag på De Konservatives landsmøde i weekenden kan nu ende med at få konsekvenser for partiet.
På et tidspunkt indtog folketingsgruppen scenen med et nummer lavet på hjælpesangen "Afrika". Det falder absolut ikke i Nanna Lüders Jensens smag.
Hun skrev sangen i 1985 og mener, at der skal komme en konsekvens for De Konservative.
Det siger Nanna Lüders Jensen til Ekstra Bladet.
- Det logiske udfald af De Konservatives bommert ville være, hvis det kom Afrika til gode. Det er komplet uetisk, og det bedste ville være, hvis de skyndte sig at donere nogle penge i en helvedes fart, udtaler hun til avisen.
- Det er jo ikke bare misbrug af en sang, men misbrug af et meget alvorligt problem. Det er en støttesang for Afrika, og det er meget grænseoverskridende, at de bruger sangen på den måde, siger Nanna Lüders Jensen.
Dansk Røde Kors oplyser til gengæld, at organisationen ikke har tænkt sig at forfølge sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned