Højst overraskende er kampvalget om formandsposten i Det Konservative Folkeparti aflyst. Peter Norsk stiller ikke længere op imod Lene Espersen.
Så sent som fredag morgen i et interview med Ritzau forklarede det konservative hovedbestyrelsesmedlem, Peter Norsk, hvorfor han ville udfordre Lene Espersen på formandsposten i Det Konservative Folkeparti.
Partiet er med sit integrationsudspil med bl.a. et burkaforbud gået for langt i retning af Dansk Folkeparti. Og den eneste måde at markere sin utilfredshed tilstrækkelig kraftigt på er at stille op imod formanden, lød ræsonnementet.
Få timer efter oplyser Peter Norsk til TV2 News, at han trækker sig. Begrundelsen er, oplyser tv-stationen, at integrationsudspillet kommer i høring på en konference i partiet til januar næste år. Han afviser ifølge TV2 News, at partiets ledelse har presset ham til at trække sig fra formandsvalget.
De Konservative holder landsråd i Bella Center i weekenden.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker