Konservativ ordfører taget for spritkørsel

Folketingsmedlem for De Konservative, Per Ørum Jørgensen, blev tidligt lørdag morgen standset af en politipatrulje.

Og da de målte, om han havde alkohol i blodet viste det sig, at alkoholpromillen var for høj til at køre bil.

Ordføreren beklager episoden og tager nu konsekvensen.

- Jeg har den seneste tid haft nogle personlige problemer, som jeg har ikke har taget hånd om på en ordentlig måde, siger han i en pressemeddelelse.

Per Ørum Jørgensen tager nu på sygeorlov og påbegynder behandling allerede i næste uge.

/ritzau/

Den konservative klima- og energiordfører, Per Ørum Jørgensen, blev lørdag morgen stoppet i sin bil af politiet med for meget alkohol i blodet.

Offentliggjort Sidst opdateret