Konservative bliver mindst i Folketinget
De Konservative er nede på 5,1 procent i ny måling. Rød blok fører fortsat, men S sætter ny bundrekord.
Både Liberal Alliance og Enhedslisten går forbi De Konservative, som står til at blive det mindste parti i Folketinget i ny måling tirsdag.
Dermed risikerer partiformand Lars Barfoed den ydmygelse at blive tvunget til overlade nøglerne til De Konservatives flotte gruppeværelse på Christiansborg til et større parti, når danskerne har sat deres kryds torsdag.
I den seneste måling som Voxmeter har foretaget for Ritzau får De Konservative blot 5,1 procent af stemmerne.
Hvis målingen holder, risikerer Lars Barfoed at blive mødt med kritik for ikke at have formået at løfte partiet op over de elendige meningsmålinger, der prægede Lene Espersens (K) sidste tid som partiformand.
Rød blok fører samlet med 91 mandater mod blå bloks 84, selvom Socialdemokraterne sætter ny bundrekord med kun 22,5 procent og dermed står til at miste fem pladser i Folketinget.
SF står 10,2 procent af stemmerne også til at miste fem mandater. Til gengæld buldrer De Radikale og Enhedslisten frem med fremgange på henholdsvis elleve og ni mandater i forhold til valget for fire år siden.
Hos blå blok kan Venstre glæde over at være det største parti i Voxmeter-målingen, omend det er med beskedne 23,8 procent - en tilbagegang siden sidste valg.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde