Johannes O.K. Kristensen havde håbet på en borgmesterpost og et blåt flertal. Det blev ikke. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Det Konservative Folkeparti er tilbage i byrådet med en spidskandidat og en ung kvinde på 21 år
Maria Glasius LangeMariaGlasius Lange
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING - 249 mennesker! Jeg er ikke sikker på, at jeg overhovedet kender så mange mennesker.
Da de personlige stemmetal blev offentliggjort for Det Konservative Folkeparti i Guldborgsund Kommune, løb 21-årige Emma Holm ud på gangen på rådhuset med glædestårer i øjnene og flere unge partikolleger i hælene, som alle kastede sig over hende med omfavnelser.
Med to mandater i byrådet blev det dermed hende og spidskandidat Johannes O.K. Kristensen, der tog pladserne.
- Jeg er inde. Jeg har fået en plads. Det er så sindssygt. Så surrealistisk, forklarer hun, der er medstifter af KU Guldborgsund i 2018.
Partiet oplevede i løbet af valgaftenen - helt som ventet - en større fremgang, og Johannes O.K. Kristensen forventede da også at komme ind med mere end ét mandat.
Annonce
- Vi har haft en virkelig sober og ordentlig valgkamp, og det er jeg rigtig stolt af. Jeg har sagt nogle ting, som jeg vidste, ville koste mig stemmer. Men jeg har stået på mål for det. Og måske kan vi vinde respekt fra nogle vælgere på længere sigt. Men det har ved dette valg kostet os kernevælgere, siger han og hentyder til poolhus-sagen i Marielyst, hvor han har erklæret sig uenig i at rive de ulovligt opførte huse ned.
- 70 millioner kroner er rigtig mange penge. Det er Simon Hansen uenig i, men det mener jeg. I stedet skal vi gøre det ordentligt en anden gang, lød det fra ham tidligere på valgaftenen.
- Der er drevet politisk plat på de poolhuse. Det er fint nok at sparke lidt til John (Brædder, red.). Det har jeg ikke noget imod. Og kan jeg vælte ham, gør jeg det gerne. Men det har fyldt alt for meget op til valget, mener han, der undrede sig over, hvor talen om psykiatri, forholdene for ældre og folkeskolen blev af.
- Nogle emner i debatten har været lidt platte. Men måske er det bare noget, jeg bemærker i særlig grad, fordi jeg er ny i politik.
Der blev i løbet af aftenen undersøgt forskellige konstellationer mellem blandt andet de borgerlige partier. Her i form af en samtale mellem konservatives Johannes O.K. Kristensen og DF's René Christensen. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub